Havregrød Chips
Hvis du har en rest havregrød fra morgenmaden – så kan du uden tvivl lave denne opskrift på havregrød chips.
Sunde Havregrød Chips – yum yum!!
Her kommer lige endnu en gammel klassiker, som fungerer perfekt til både babysnack, skolemadpakken eller eftermiddagsteen. Det er fuldkommen ukompliceret at lave disse chips. Du kan variere dem så de både er krydret med dine favoritkrydderier eller sødet med vanille og kanel eller hvad du nu lyster. Du kan også lave dem ekstra luksusagtige og blande blendede mandler eller kerner i. Men det er ikke et must og det gjorde jeg i hvert fald ikke i dag.
Jeg lavede havregrød chips for første gang for 10 år siden, da min ældste datter var baby. Og nu er de så aktuelle igen med lillesøster på 8,5 måned. Jeg havde helt glemt dem og blev så glad, da jeg pludselig stod med en rest grød og kom i tanke om, at jeg kunne trylle det om til chips. SUNDE chips!
Hvornår må baby få havregrød chips?
I forhold til indholdet må baby få havregrød chips fra når han eller hun spiser havregrød. I forhold til konsistens, skal baby være vant til at tygge og sluge mad, der ikke er helt blødt. Havregrød Chips er – som almindelige chips, sprøde. De bliver rimelig hurtigt bløde i munden, men selvfølgelig er der risiko for, at baby kan få det lidt galt i halsen, hvis hun ikke plejer at skulle blødgøre, sutte og tygge for at maden glider ordentligt ned. Her kan jeg i stedet anbefale min opskrift på chia budding, som er et lækkert alternativ til almindelig grød og mos.
Både for babyer og hunde! (åbenbart;)
Min datter, Nellie, på 8,5 måned er helt vild med disse havregrød chips. Hun sutter på dem, tager bider af dem, spytter lidt ud og tager ind i munden igen. Et dejligt rod, hvor hunden Sofus også deltog i dag. Han er ligeledes stor fan af havregrød chips. Typisk. Han er fan af ALT mad;)
Error: The account for needs to be reconnected.
Due to recent Instagram platform changes this Instagram account needs to be reconnected in order to continue updating. Reconnect on plugin Settings page
Error: No posts found.
Make sure this account has posts available on instagram.com.
Havregrød Chips
Lækre og sunde chips, som du laver ud af resterne fra morgenen havregrød. Krydr dem som du lyster, og server dem for baby, dine børn eller dig selv:)
Ingredienser
- 1 dl havregrød ** Morgenmadsrest. Du lader den bare stå i gryden og køle ned til du har tid til at trylle grøden om til chips.
- 1-3 tsk krydderier. Eksempelvis kanel, vanille og kardemomme hvis de skal være søde eller karry og spidskommen hvis de skal være krydrede. ** Smag dig frem!
Sådan gør du
-
Bland dine ønskede krydderier/nødder/kerner i den kolde havregrød.
-
Spred blandingen ud på en bageplade med bagepapir. Brug en spatel eller dejskraber og spred det så tyndt du kan, samtidig med det stadig hænger sammen. Jo tyndere jo sprødere.
-
Bag ved 150 grader varmluft i 25-30 minutter. Hold øje med det ikke brænder på men tag det først ud når det er sprødt.
-
Lad det køle lidt ned og bræk af i flager.
-
Opbevar i luftæt beholder ved stuetemperatur.
[mc4wp_form id=”573″]