Lakridskonfekt Slice, Licorice Allsort Slice
No-bake,  Slices

Lakridskonfekt Slice

Lakridskonfekt Slice, No-bake Kage

//  Denne Lakridskonfekt Kage, eller Licorice Allsort Slice, som man kalder den i New Zealand, smager intet mindre end vidunderligt. Lakridskonfekt Kage, Allsort Licorice SliceJeg har kigget på den mange gange, både på nettet og på vores rejser i New Zealand, men aldrig smagt den. Før nu. Jeg er elle-vild! Jeg elsker kombinationen af  sød kiksekage, lækker lakridskonfekt og så det sure og friske fra citronen på glasuren. Jeg er også rigtig glad for at denne Lakridskonfekt Kage ikke skal bages, men bare tilbringe et par timer på køl. Og så er jeg evigt glad for, at kagen er nem at lave og at man kan tage sig god tid. lakridskonfekt kage, allsort slice

Den her opskrift har jeg fundet på nettet på en New Zealandsk blog, hvor man kan finde mange lækre opskrifter på Slices, mad og sågar børneaktiviteter. Se bloggen her. Bloggen hedder justamumnz.com og er klart et besøg værd.

En kage med slik – et sikkert hit!

lakridskonfekt kage, allsort licorice slice

Nå, men tilbage til den skønne Lakridskonfekt Kage. Alle herhjemme var vilde med den og så er der altså også bare noget skønt ved de farver der dukker op, når man skærer den ud. Næste gang vil jeg finde en pose lakridskonfekt, der rummer endnu flere farver end dem jeg her fik fat på. Der var lidt for mange rene lakridser og dem sprang jeg helt over.
Men det er nok smag og behag. Jeg ved, at man kan få de der dobbeltlags lakridskonfekt, men dem var der kun een enkelt af i min pose. Ikke helt nok. Nok om det; kig på opskriften på Lakridskonfekt Kage, prøv den af og eeeeeelsk hvor godt den smager 🙂


Lakridskonfekt Kage

 Hvis du er vild med kage og vild med lakridskonfekt, så stands her. Du har fundet din opskrift. Denne Lakridskonfekt Kage er dejlig nem at lave, den skal ikke bages og så har den en perfekt kombination af sødhed og surhed.

Husk lige at afsætte et par timer til nedkøling.

Ret Kage
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 30 minutter

Ingredienser

Til bunden

  • 125 gram Smør, skåret i stykker
  • 85 gram Brun farin
  • 1/2 dåse Kondenseret mælk
  • 170 gram Lakridskonfekt **Udelad evt dem med ren lakrids
  • 250 gram Mariekiks, knust

Til toppen

  • 225 gram Flormelis
  • 1 spsk Smeltet smør **Hvis du har en mikroovn så smelt det i den i ca 20-30 sek.
  • 1 tsk Vanille Ekstrakt
  • 1 stk Økologisk Citron **Både skal og saft skal bruges.

Sådan gør du

  1. Smør en form på ca 20X30 cm og dæk den med bagepapir.

  2. Put Mariekiks i en foodprocessor og blend til krummerne er helt fine og små. 

  3. Skær lakridskonfekten ud i mindre stykker. Jeg skar de fleste ud i kvarte.

  4. Find en gryde frem og smelt nu smør, brun farin og kondenseret mælk over svag varme. Blandingen skal ikke helt op at koge men sørg for, at sukkeret smelter helt. Det kan du teste ved at smage på det. Det må ikke knase!

  5. Når din blanding er helt smeltet sammen tager du det af varmen, og blander kiks og konfekt oveni. 

  6. Hæld hele massen op i formen og brug fingrene til at presse det godt ned med. 

  7. Hold enten pause nu og sæt blandingen i køleskabet til du har tid igen eller fortsæt direkte med glasuren. 

Glasur

  1. Riv citronskallen og pres herefter saften ud af den.

  2. Find en mellemstor skål og bland nu flormelis, smør, citronskal og vanille ekstrakt sammen.

  3. Hæld langsomt din citronsaft i glasuren indtil den ønskede konsistens er opnået. Det må ikke være for flydende men heller ikke alt for fast.

  4. Med en dejskraber fordeler du nu jævnt glasuren på kagen og herefter stilles den på køl i mindst 3 timer.

  5. Skær din kage ud og bliv glad i knolden over alle de fine farver 🙂 

  6. Opbevar på køl i en lufttæt beholder.

This error message is only visible to WordPress admins

Error: The account for needs to be reconnected.
Due to recent Instagram platform changes this Instagram account needs to be reconnected in order to continue updating. Reconnect on plugin Settings page

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.