Nem banankage med chokolade
Bagværk

Nem banankage med chokolade

Indeholder affiliate link nederst i indlægget.

Der er ikke meget at sige til den her banankage. Den er lige præcis sådan, som jeg forventer en banankage skal være. Sød med kraftig banansmag, rigeligt med chokolade og så en let og luftig krumme. Og aller vigtigst; nem at lave.

Nem banankage – kan laves med børn

Og det der med at bage med børn, det kan jo være rigtig hyggeligt. Men under Coronastyret er det aldeles nødvendigt og ikke nødvendigvis et aktivt valg, man træffer. Man er jo netop tvunget til konstant samvær (hvilket jo har sine fordele men altså…du ved). Og SÅ kan det altså være afgørende, hvor nemt bagværket er – eller med andre ord; hvor svært det er at forpurre resultatet pga små børnefingre, der konstant blander sig, og forstyrrer i processen. Nem banankage med chokoladeNem banankage er tilpasset netop sådanne frustrationer. Jeg blev næsten ikke stresset over Nellies konstante insisteren på at være med i ALT og råbte kun en liiiiile bitte smule, da en stor del af dejen endte på bordet, da hun skulle være den, der rørte det sammen. 

Og det er pointen. Det hele skal bare røres sammen. Med et piskeris eller hvad man lige har. Der er ikke brug for maskiner (at stresse over).

Nej, den her kage er IKKE sund.

Men jeg har en opskrift på et andet bananbrød (som er kageagtigt), som faktisk er ret sundt, og som du godt kan slippe afsted med at spise til morgenmad eller som en lækker, sund snack mellem måltider. Det kan jeg godt anbefale. 

 

 

Haanddesinfektion.dk

Nem banankage med chokolade

Den bedste, nemmeste banankage med chokolade. Oplagt at lave med børn, fordi den blot kan røres ud i hånden i en enkelt skål.

Ret bagværk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time

Ingredienser

  • 3 stk modne bananer
  • 75 gram smeltet smør
  • 100 gram sukker
  • 1 stk æg
  • 1 tsk vanillearoma (valgfrit)
  • 1 tsk natron
  • 1 nip salt
  • 185 gram hvedemel
  • 100 gram hakket chokolade eller chokoladeknapper

Sådan gør du

  1. Smelt smørret i en gryde og stil det til side. Alternativt - smelt i mikroen.

  2. Tænd ovnen for 180 grader varmluft.

  3. Mos bananerne i en mellemstor skål med en gaffel, en kartoffelmoser eller hvad du lige har.

  4. Bland alle de øvrige ingredienser inkl. det smeltede smør i skålen sammen med bananen. Rør rundt indtil dejen er nogenlunde ensartet.

  5. Tilsæt chokoladen og rør igen. Hvis du bruger chokoladeknapper kan du evt. gemme lidt, som du kan strø over dejen, når den er kommet op i formen.

  6. Hæld dejen op i en smurt brødform eller alternativt en smurt springform.

  7. Bag i 50 min - 1 time. Lad herefter kagen køle helt ned i formen hvorefter den kan nydes.

  8. Hvis du opbevarer kagen på køl (f.eks. pakket ind i sølvpapir), får den en mere fast krumme og en lidt mere intens banansmag. På denne måde kan den sagtens holde i 3-4 dage.

Opskriften på den her nemme banankage, fandt jeg inspiration til her.

Hvis du er interesseret i flere lækre opskrifter med banan, så kig evt. på de her banan-chokolade muffins, den her utraditionelle upside down banankage eller mine små favoritter; Arme banan riddere. Yum! Jeg har også nogle andre, ultra lette og sunde bananmuffins uden sukker.

Pas på dig selv <3

 

 

 

 

 

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.