Chokoladekage med Choko-Kokos Icing
Brug for et hurtigt, snasket chokoladekage fix?
Er du typen, der som jeg foretrækker det der snask ovenpå drømmekagen, chokoladekagen eller brunsvigeren? Så stands! Her har du opskriften på en perfekt, snasket chokoladekage. Der er godt nok et toppinglag men det synker ligesom ned i kagen så HELE chokoladekagen er lækker og snasket. Og det har sådan en som jeg brug for indimellem.
En meget nem, snasket chokoladekage
Den her snasket chokoladekage kræver virkelig ikke det store. Jeg havde akut sukkertrang her til morgen. Som i seriøst chokoladekage behov. Kender du det? Behovet for snasket chokoladekage opstod nok ved en 9 tiden. Men der havde jeg alligevel også været oppe i 4 timer med hende der Nellie babyen som synes, at søvn er overvurderet.
Kagen lavede jeg med baby i bæreselen. Det foretrækker hun. Sådan laver jeg de fleste kager, som ligger her på Slices. Og det siger jo en del om sværhedsniveauet. Men den her snasket chokoladekage er især nem. Ekstra nem. Og hvis du så har en røremaskine, så er du flyvende! Jeg fik en vidunderlig en af slagsen i fødselsdagsgave og jeg EEEEEELSKER den allerede. Og så er den pæn:) Du kan dog også sagtens lave kagen med en almindelig elpisker. Kagen scorer ikke det store på skønhed. Det generede mig lidt, da jeg skulle tage billederne her. Men til gengæld er det rimelig tydeligt, at der er RIGELIGT med snask;)
Hvis du synes det her lyder lækkert, så kan jeg også anbefale at du lige tager et kig på de her chokolade cupcakes med nougatfrosting eller hvad med den her Chokolade Pebermynte Slice?
Og nu til opskriften. KOM I GANG! Du vil ikke fortryde det. Den er vidunderlig.
Chokoladekage med choko-kokos-topping
Er du typen, der som jeg foretrækker snasket ovenpå drømmekagen, chokoladekagen eller brunsvigeren? Så stands! Her har du opskriften på en perfekt snasket chokoladekage.
Ingredienser
Til bunden
- 65 gram sukker
- 75 gram blødt smør
- 100 gram mel
- 1 spsk usødet kakaopulver
- 1 knivspids salt
- 25 gram kokosmel
- 0,5 tsk bagepulver
- 1 shot Nespressokaffe **Eller 1,5 spsk stærk kaffe
Til topping
- 145 gram flormelis
- 50 gram smeltet smør **Jeg smelter det i mikroen. 20 sekunder. Så nemt!
- 2 spsk usødet kakaopulver
- 90 gram kokosmel
- 130 gram kondenseret mælk
Sådan gør du
Sådan laver du bunden
-
Forvarm ovnen til 170 grader.
-
Smør en lille form på ca. 21X14 cm og beklæd den med bagepapir.
-
Pisk smør og sukker til farven er bleg.
-
Hæld resten af ingredienserne i og rør til det er helt blandet sammen.
-
Hæld massen op i formen og pres den ned med fingrene, til den ligger i et tæt, jævnt lag.
-
Bag i ca. 15 minutter.
Sådan laver du icingen
-
Imens bunden er i ovnen, kan du gå i gang med icingen.
-
Bland alle ingredienserne sammen (med din røremaskine eller din elpisker).
-
Fordel massen på den færdigbagte, varme bund. Den kan godt være lidt svær at sprede ud, men det bliver nemmere idet den langsomt smelter og bliver blød, når den kommer oven på den varme bund.
-
Sæt kagen tilbage i ovnen og bag i yderligere 5 minutter.
-
Lad kagen køle ned og spis!
-
Herhjemme er vi uenige om hvordan kagen skal opbevares. Jeg kan bedst lide at have den stående ved stuetemperatur så den bevarer sin svampede konsistens. Kiwi-mand synes den skal være i køleren, hvor den bliver fastere og - selvsagt -kølig når den spises.
Begge ting fungerer, blot du opbevarer den i en lufttæt beholder!
Error: The account for needs to be reconnected.
Due to recent Instagram platform changes this Instagram account needs to be reconnected in order to continue updating. Reconnect on plugin Settings page
Error: No posts found.
Make sure this account has posts available on instagram.com.
2 kommentarer
Naja
OMG!!! Har virkelig svært ved at overskue tanken om, at jeg IKKE skal mæske mig med dette pragteksemplar af en kage (antager jeg) i aften. Bad bad bad mistake at besøge din side, når man er sukkerhungrende og ikke har en ærlig krumme i huset 🙁 Den må og skal du lave til mig en dag… aftale? 🙂
Katrine
Enig, Naja! Jeg vil SÅ gerne lave den til dig:)