Smør en bageform på ca 25x30 cm og dæk den med bagepapir. Bagepapiret skal komme godt op over kanterne, så du senere kan få lirket det hele ud uden at noget knækker.
Find en STOR skål. Rice Krispies fylder vildt meget og vejer ingenting.
Bland alle de tørre ingredienser sammen i skålen
I en lille gryde smelter du smør, kondenseret mælk og vanille ekstrakt over svag varme. Rør rundt i gryden og sørg for det ikke brænder på. Når det hele er smeltet sammen og har en jævn, karamellignende konsistens, tager du gryden af varmen.
Hæld din karamel over i skålen med de tørre sager og bland det hele godt og grundigt sammen.
Hæld massen over i formen og brug nu fingrene til at mase det ned med, så det bliver så kompakt så muligt. Brug til sidst en grydeske eller lignende til at jævne ud med, så overfladen bliver glat.
Stil fadet i køleskabet i minimum 2 timer.
Smelt din chokolade over vandbad. Brug en ske og lad chokoladen dryppe ud over den nedkølede masse i formen. Jo mere smeltet chokoladen er, jo nemmere er det at dekorere.
Når chokoladen er stivnet, tager du herligheden ud af formen og skærer den ud i den størrelse du nu ønsker dine muslibarer skal være. Opbevar i køleskabet i en lufttæt beholder.
Besøg Slices.dk for flere lækre opskrifter.