Chokoladekage, lækker og svampet

Chokoladekage med choko-kokos-topping

Er du typen, der som jeg foretrækker snasket ovenpå drømmekagen, chokoladekagen eller brunsvigeren? Så stands! Her har du opskriften på en perfekt snasket chokoladekage.

Ret Kage
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 10 stykker

Ingredienser

Til bunden

  • 65 gram sukker
  • 75 gram blødt smør
  • 100 gram mel
  • 1 spsk usødet kakaopulver
  • 1 knivspids salt
  • 25 gram kokosmel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 1 shot Nespressokaffe **Eller 1,5 spsk stærk kaffe

Til topping

  • 145 gram flormelis
  • 50 gram smeltet smør **Jeg smelter det i mikroen. 20 sekunder. Så nemt!
  • 2 spsk usødet kakaopulver
  • 90 gram kokosmel
  • 130 gram kondenseret mælk

Sådan gør du

Sådan laver du bunden

  1. Forvarm ovnen til 170 grader. 

  2. Smør en lille form på ca. 21X14 cm og beklæd den med bagepapir.

  3. Pisk smør og sukker til farven er bleg.

  4. Hæld resten af ingredienserne i og rør til det er helt blandet sammen.

  5. Hæld massen op i formen og pres den ned med fingrene, til den ligger i et tæt, jævnt lag.

  6. Bag i ca. 15 minutter. 

Sådan laver du icingen

  1. Imens bunden er i ovnen, kan du gå i gang med icingen.

  2. Bland alle ingredienserne sammen (med din røremaskine eller din elpisker).

  3. Fordel massen på den færdigbagte, varme bund. Den kan godt være lidt svær at sprede ud, men det bliver nemmere idet den langsomt smelter og bliver blød, når den kommer oven på den varme bund. 

  4. Sæt kagen tilbage i ovnen og bag i yderligere 5 minutter.

  5. Lad kagen køle ned og spis!

  6. Herhjemme er vi uenige om hvordan kagen skal opbevares. Jeg kan bedst lide at have den stående ved stuetemperatur så den bevarer sin svampede konsistens. Kiwi-mand synes den skal være i køleren, hvor den bliver fastere og - selvsagt -kølig når den spises. 

    Begge ting fungerer, blot du opbevarer den i en lufttæt beholder!