Grove, sunde og lækre gaffelboller. Rør dejen sammen om aftenen, og bag dem næste morgen. Lynhurtigt har du lækre og ekstra sunde boller til morgenmaden.
I en stor skål rører du vand og gær sammen.
Tilsæt herefter salt, honning, chia frø og havregryn og rør rundt igen.
Tilsæt tilsidst grahams mel og hvedemel og rør grundigt rundt til alt er helt blandet sammen. Du skal kunne røre rundt med en helt almindelig gaffel eller ske. Hvis dejen er for tung til det, så tilsæt lidt ekstra vand.
Dæk skålen til med film og stil i køleskabet natten over eller minimum 5 timer.
Næste morgen tænder du ovnen på 250 grader varmluft og klargør en bageplade med bagepapir.
Tag skålen ud af køleskabet og tag nu klatter dej med en stor ske og læg på bagepladen.
Bag i 12-15 minutter og tag bollerne ud af ovnen når de er blevet gyldne og lyder hule når du banker under dem.
Sæt bollerne på en rist og lad dem køle ned.
Opbevares i en helt lukket pose ved stuetemperatur.
Besøg Slices.dk for flere lækre opskrifter.