Meget lækker no-bake Raw Slice med nødder, dadler, hindbær og kakao. Opbevares i fryseren og skal bare tages ud 15 minutter før den skal spises.
Hæld dine dadler i en skål og dæk med kogende vand.
Find en form på ca. 22x30 cm. Smør den og beklæd med bagepapir.
I en foodprocessor blender du nu mandler, kokosmel og kakao indtil konsistensen er melagtig. Tilsæt herefter dadler og kokosolie og miks til det hele sammen.
Hæld over i formen og pres ned med fingrene, til massen er jævnt fordelt.
Sæt i fryseren og lad det køle ned imens du laver næste lag. Hvis ikke du lige har tid til det næste lag nu, kan den sagtens vente så længe du har brug for det!
Rens din foodprocessor, så den er klar til næste lag!
Hæld alle ingredienserne på nær chiafrø i din foodprocessor.

Blend i et godt stykke tid, indtil hindbærmassen er jævn og blød. Hæld herefter chiafrø i og "puls" et par gange, til de er blandet ind i massen. Smag efter og tilsæt evt. mere sirup, hvis du vil have den sødere.

Tag din form med den nedkølede bund ud af fryseren, og fordel nu med en dejskraber hindbærmassen i et jævnt lag ovenpå.

Sæt formen i fryseren igen og lad den køle helt ned i minimum en time og gerne længere, hvis du ikke lige har tid til mere nu.
I en lille gryde smelter du ved lav varme din kokosolie.
Når olien er smeltet, hælder du din kakao i. Rør rundt med et piskeris og sørg for, at din blandning er jævn og blød.
Tilsæt herefter din sirup; rør rundt og smag til, så du får den rette sødhed. På et tidspunkt bliver blandingen tykkere, og så ved du den er den klar.
Hæld tilsidst din topping over det frosne hindbærlag og sæt formen tilbage i fryseren igen i et par timer.
Når din slice er helt frossen, er det tid til at skære den ud. Tag den ud af fryseren og lad den tø en smule op, før du skærer den ud i slices.
Put dine slices i en lufttæt beholder eller i en frysepose eller hvad du lige ligger inde med og så tilbage i fryseren. Voila! Så er du klar til at blære dig med dine RAW Slices næste gang du får gæster.
Når din Hindbær Slice skal serveres, tager du den ud af fryseren ca. 15 min før den skal spises.
Gæster, kom an!

Besøg Slices.dk for flere lækre opskrifter.