Min nye julegodte favorit; Pebermynte Fudge. En lækker konfektvariant, som både ser flot ud og smager godt. Hvis du godt kan lide pebermynte chokolade, så gå straks i gang med denne opskrift. Opbevar i køleskabet og nyd den kold.
Find en form på ca. 20x25 cm. Smør den og beklæd med bagepapir.
Smelt de mørke chokoladeknapper sammen med 3/4 (eller ca 300 gram) af den kondenserede mælk over svag varme. Rør rundt i gryden for at undgå det brænder på.
Når massen er smeltet, hælder du vanillen i og rører rundt.
Spred halvdelen af massen jævnt ud i formen. Sæt på køl i ca 10 minutter eller til det er stivnet. Den anden halvdel bliver i gryden i stuetemperatur.
Smelt de hvide chokoladeknapper sammen med resten af den kondenserede mælk. Tilsæt herefter pebermynteekstrakt og grøn frugtfarve.
Spred massen ud over den nedkølede bund. Sæt igen på køl i ca. 10 minutter til pebermyntemassen er stivnet.
Fordel til sidst resten af den mørke chokolademasse udover pebermyntelaget. Dekorer evt. med frysetørrede hindbær.
Sæt på køl i minimum 2 timer hvorefter din fudge kan skæres ud i lækre, mundrette bidder.
Opbevar din fudge på køl og server den ligeledes kold.
Besøg Slices.dk for flere lækre opskrifter.