Kokostoppe med kun 3 ingredienser, KOKOSMEL, KONDENSERET MÆLK OG CHOKOLADE
Bagværk

Kokostoppe med kun 3 ingredienser

Jeg ELSKER kokostoppe,

og har afprøvet lidt forskellige opskrifter igennem det sidste års tid. Og der er mange versioner, skulle jeg lige hilse og sige!

Jeg er faktisk rigtig glad for dem med marcipan, men det er en ingrediens jeg stort set ALDRIG ligger inde med. Når jeg bager er det for det meste impulsivt, og så må jeg jo bruge det jeg lige kan finde rundt omkring i køkkenet. Jeg har gjort det til en vane at sørge for at putte en dåse kondenseret mælk i indkøbskurven, når jeg er nede i Netto. Man kan ALTID bruge kondenseret mælk, hvis man vil bage noget lækkert, hurtigt. Kokosmel har jeg også altid – det er billigt og så bilder jeg også mig selv ind, at det ikke er så usundt. Mørk chokolade har vi stort set altid. Det kender jeg altså mange der har. Har du?

Den ultimativt nemmeste opskrift

Super nemme kokostoppe med kun 3 ingredienser

Den her version af kokostoppe er den ultimativt nemmeste af dem alle. Faktisk indeholder den kun 3 ingredienser. Kokosmel, kondenseret mælk og chokolade. That’s it. Jeg lavede dem fordi jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle stille op med resten af den dåse med kondenseret mælk, jeg havde tilbage fra den lækre chokoladekage jeg lavede for et par dage siden.

Du kan ikke fejle

Kokostoppe med kun 3 ingredienser; kokosmel, kondenseret mælk og chokolade

Jeg tror nærmest ikke man kan gøre noget forkert, når man laver de her kokostoppe. Jo, man kan brænde dem på. Det skal man selvfølgelig lade være med, men sådan er jo med alt der skal i ovnen;) Man kan også temperere chokoladen forkert men selv hvis man ikke gør sig så umage med den del, så bliver det lækkert alligevel. Jeg lykkedes med tempereringen den her gang. Jeg smeltede chokoladen i mikroen, hvilket jeg virkelig synes er den nemmeste måde. Men man kan selvfølgelig også gøre det over vandbad, hvis man føler sig mere hjemme i den metode. I opskriften beskriver jeg, hvordan jeg tempererede chokoladen. Så kan du jo prøve dig frem, hvis du – som jeg – også er nybegynder i den disciplin!Kokostoppe med 3 ingredienser; kokosmel, kondenseret mælk og chokolade

Skynd dig at komme i gang med de her skønne kokostoppe. Du kan lave dem på ingen tid og de smager så dejligt:)

Lækre kokostoppe med kun 3 ingredienser; kokosmel, kondenseret mælk og chokolade

Kokostoppe med 3 ingredienser; kokosmel, kondenseret mælk og mørk chokolade

 

This error message is only visible to WordPress admins

Error: The account for needs to be reconnected.
Due to recent Instagram platform changes this Instagram account needs to be reconnected in order to continue updating. Reconnect on plugin Settings page

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kokostoppe med kun 3 ingredienser

Skønne kokostoppe med kun 3 ingredienser: kokosmel, kondenseret mælk og chokolade. 
Ret Kage
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Samlet tid 22 minutter
Antal 18 stk

Ingredienser

  • 250 gram kokosmel
  • 200 gram (en halv dåse) kondenseret mælk
  • 200 gram mørk chokolade, smeltet

Sådan gør du

  1. Bland kokosmel og kondenseret mælk i en skål.


  2. Dæk en bageplade med bagepapir og brug hænderne til at forme dine kokostoppe med. Fordel dem på bagepladen. Brug evt. en is-ske eller en almindelig spiseske som mål, så størrelserne bliver ensartede.

  3. Bag kokostoppene ved 160 grader varmluft i 10-12 minutter, til de er let gyldne.

  4. Lad kokostoppene køle ned.

  5. Smelt chokoladen og dyp bunden af kokostoppene i den. Læg kokostoppene på siden imens chokoladen stivner. Herefter kan du vende dem om igen og dekorere resten som du lyster.

    Kokostoppe med 3 ingredienser; kokosmel, kondenseret mælk og chokolade

Opskriftsnoter

Temperering af chokolade i mikroovn

// Her en jeg stadig en novice, men i dag gjorde jeg mig umage, og lykkedes med projektet. 

Hak chokoladen fint og hæld 2/3 op i en mikroovnsegnet skål. 

Giv chokoladen 30 sekunder på fuld styrke. Rør rundt og giv den herefter 20 sekunder. Rør rundt igen.

Giv nu chokoladen intervaller på 5 sekunder pr. gang og brug et sukkertermometer for at se, hvor varm den er. Chokoladen må ikke være over 50 grader men gerne lige under. 

Når du når en temperatur på ca. 45-48 grader har den fået nok. 

Nu skal chokoladen køle ned til 32 grader. Bland den resterende chokolade i og rør rundt indtil du når den ønskede temperatur. 

NU skal du så dyppe kokostoppene i chokoladen.

Hvis du har gjort det rigtigt, stivner chokoladen hurtigt, den bliver flot blank og vigtigst af alt; den har det famøse 'knæk'. (Jeps, jeg har også set Bagedysten;)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.