Peanut Karamel Kage, lækker, syndig og den perfekte slice
Slices

Peanut Karamel Kage (Slice)

Den her Peanut Karamel Kage (som er en klassisk NZ slice), er intet andet end YUM!

Peanut Karamel Kage, lækker, syndig og den perfekte slice

Peanut Karamel Kage – hvis du elsker snickers…

Som jeg har skrevet før, var det netop den her type “slices”, som Peanut Karamel Kage, der motiverede mig til at kaste mig ind i blogger-land. Jeg ELSKER kombinationen af short bread bundens sprødhed, karamellagets sejhed og så den knasende chokolade på toppen.

I den her version af Peanut Karamel Kage har jeg så tilføjet et lag peanuts (deraf navnet, lissom!). Og hvis man godt kan lide snickers, så vil man elske den her Peanut Karamel Kage.

peanut karamel kage, lækker og syndig

I virkeligheden har jeg lavet min Peanut Karamel Kage på næsten samme måde som min Kaffe Karamel SliceDog har jeg selvfølgelig udeladt kaffen og så har jeg tilført lidt ekstra chokolade til toppen, så det sprøde lag peanuts kunne blive dækket ordentligt.

peanut karamel kage / slice. lækker og syndig
Peanut Karamel Kage

Peanut Karamel Kage

En skøn kage (slice) med shortbread bund, karamel / peanutlag i midten og knasende chokolade på toppen.

Sørg for ekstra tid på selve bagedagen, da kagen kræver tid til nedkøling. Aller bedst er det, at lave den dagen inden den skal bruges.

Ret Kage, Slice
Køkken New Zealand
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 45 minutter

Ingredienser

Til bunden

  • 300 gram smør, stuetemperatur
  • 250 gram sukker
  • 450 gram hvedemel
  • 2 tsk bagepulver

Til karamellen

  • 200 gram smør
  • 120 gram sukker
  • 3 spsk sirup **enhver slags sirup kan bruges
  • 1 ds kondenseret mælk
  • 150 gram saltede peanuts, groft hakket

Til toppen

  • 200 gram chokolade **Jeg brugte 100 gram lys og 100 gram mørk chokolade men du kan også holde dig til en enkelt type.

Det skal du bruge

  • 1 stk form på ca. 31 x 23 cm ** Tænd ovnen på 180 grader. Smør formen og dæk den med bagepapir.

Sådan gør du

Sådan laver du bunden

  1. Pisk smør og sukker med en håndmikser eller røremaskine til det er tykt og arven er blegnet.

  2. Bland mel og bagepulver og rør det grundigt sammen med smørmikset.

  3. Hæld blandingen ned i formen. Brug fingrene til at presse det helt sammen så det er jævnt fordelt og forholdsvist hårdt presset. 

  4. Bag bunden i 20 - 25 minutter til den er let gylden. Tag den ud af ovnen og lad den køle ned. (hvis du vil holde en pause, sætter du den bare i køleskabet og tager den frem igen, når du er klar til næste del)

Til karamellen

  1. Smelt kondenseret mælk, sukker, smør og sirup sammen i en lille gryde.

  2. Bring blandingen til kogepunktet og rør konstant rundt i gryden for at undgå at det brænder på. Lad det koge ved middelvarme i 10 minutter til karamelmassen er tyknet.

  3. Hæld massen på den afkølede bund (den behøver ikke være helt kold, men må bare ikke være varm mere).

  4. Lad kagen stå på køkkenbordet og vask evt lidt op eller tjek facebook , imens karamellen sætter sig en smule. 

  5. Fordel de grofthakkede peanuts jævnt over karamellaget, dæk kagen til og sæt på køl. Vent i mindst en time før du går i gang med chokoladen.

Til toppen

  1. Hak chokoladen i mindre stykker.

  2. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen.

  3. Hæld chokoladen over den afkølede kage og fordel den med en dejskraber, så den dækker hele overfladen. Dæk til med film eller stanniol og stil kagen tilbage i køleskabet. Når chokoladen er stivnet, er kagen klar til udskæring. Jeg plejer dog at lade den stå natten over.

  4. Skær ud i kvadrater og opbevar på køl i lufttæt beholder i op til en uge.

peanut karamel kage, lækker og syndig!

En lang opskrift men bare rolig…

Selv om det umiddelbart virker som en vældig lang instruktionsliste, er Peanut Karamel Kagen faktisk ret simpel at lave. Især når man først har fundet ud af, at man virkelig bare kan tage sig god tid til de forskellige lag. Det kan sagtens være sådan en kage man laver over en hel dag, da de enkelte lag nemt kan vente i køleskabet til man finder tid igen.

TIP

Hvis du virkelig elsker peanuts, kan du evt. putte 50 gram ekstra i. Det gør bare din Peanut Karamel Kage endnu mere knasende, og det er da kun en fordel:)

Hvis du er endnu gladere for pistacienødder, så tjek min Ingefær Slice ud. Seriøst lækker!

Følg mig på Insta!

Hvis du gerne vil have besked så snart der er nye opskrifter på Slices, som er ligeså lækre som Peanut Karamel Kagen her, så følg mig på Instagram 🙂

Hvis du også er interesseret i babymad / tumlingemad og den slags opskrifter, så følg NelliesBabyBites,hvor jeg også jævnligt lægger nye lækkerier ud:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.