sunde bananpandekager med kokos og havregryn. Smager skønt.
Baby Slices,  Bagværk

Sunde bananpandekager med havregryn og kokos

Jeg har lavet et væld af forskellige varianter af sunde bananpandekager i årenes løb. De fungerer perfekt som lækker, sund og mættende morgenmad og de kan serveres for babyer, børn og voksne.

Sunde bananpandekager – på 100 forskellige måder!

sunde bananpandekager med kokos og havregryn.Du kan lave sunde bananpandekager med eller uden mel. Hvis du ikke har nogle æg, så kan du faktisk også sagtens lave dem uden æg. Mælk kan også udskiftes med mandelmælk og så kan du i øvrigt tilsætte andre lækre ting hvis du lyster.  Nederst i opskriften fortæller jeg hvordan du kan udskifte ingredienserne i dine sunde bananpandekager.

sunde bananpandekager med kokos og havregryn

Det er virkelig kun fantasien (eller de ingredienser du lige ligger inde med) der sætter grænserne for, hvordan dine sunde bananpandekager skal være.

I den her opskrift har jeg tilsat kokosmel. Det giver sødme og saftighed og fungerer rigtig godt sammen med banansmagen.

Andre banan-morgenmads-opskrifter?

sunde bananpandekager med kokos og havregrynBanan er sådan en taknemmelig frugt at bage med. Den søder, den mætter, den giver saftighed og så er den rigtig nem at håndtere i bagværk.

Jeg har haft stor succes med de her Arme Banan Baby Riddere, som både egner sig til store og helt små. Derudover kan jeg også virkelig anbefale de her lynhurtige bananmuffins. De er sunde og mega nemme at lave. For nyligt lavede jeg også det skønneste, sunde bananbrød. Hvis du godt kan lide banan så MÅ du prøve det.

 

 

Sunde bananpandekager med havregryn og kokos

Lækre, sunde og mættende bananpandekager med kokos og havregryn. Perfekte til morgenmad for hele familien.

Ret Morgenmad
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 7 minutter
Samlet tid 12 minutter
Antal 10 stk

Ingredienser

  • 1 stk most banan
  • 1 stk æg
  • 1 dl havregryn
  • 1/2 dl hvedemel
  • 1/2 dl kokosmel
  • 1 dl mælk
  • fedtstof til stegning

Sådan gør du

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål til du har en jævn masse. Hvis du orker, kan du blende det hele - men det fungerer også fint med en gaffel!

  2. Lad gerne dejen hvile i 30 minutter. Hvis du har lidt travlt, så kan du godt springe det over og gå direkte i gang med stegningen.

  3. Varm en pande op med fedtstof og læg klatter af dejen på panden med en spiseske.

  4. Steg i ca 2 minutter hvorefter du vender pandekagerne og steger videre i ca. 1 minut.

  5. Server med lidt frugt, sirup, syltetøj eller hvad du foretrækker på dine pandekager. Bon appetit:)

Opskriftsnoter

** Hvedemel kan udelades og erstattes af ekstra kokosmel. Min erfaring er, at dejen hænger lidt bedre sammen når der tilsættes mel og så bliver pandekagerne også en anelse luftigere. 

** Du kan godt undlade æg. Erstat evt. med 1/2 ekstra banan.

** Kokosmel kan også udelades og erstattes enten med ekstra mel eller havregryn.

** Mælk kan erstattes med mandelmælk.

** Tilsæt evt. 1/2 tsk vanille eller vanilleessence

** Kan fryses.

** Fungerer også godt i madpakken. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.