kiksekage med kondenseret mælk, uden palmin
No-bake

Kiksekage – klassisk som vi husker den!

Klassisk kiksekage

//  I flere måneder har jeg tænkt på kiksekage. Og ja, jeg har bagt alt muligt andet (rigtig meget af alt muligt andet) men kiksekagen har spøgt hos mig hele tiden. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, for jeg kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst har fået den. Måske for 25 år siden!? Jeg husker bare, at kiksekagen var vidunderligt lækker. Kombinationen af chokolade og knasende kiks og så dét at den var helt kold – MUMS! – Jeg elskede det. I går kunne jeg ikke længere modstå fristelsen. Og resultatet er præcis som jeg havde håbet på. Kontrasten til den veganske Hindbær Slice som jeg lavede for et par dage siden er STOR men som jeg har skrevet et andet sted, så elsker jeg det hele.

NEM at lave!

Den her klassiske kiksekage er mega nem at lave. Jeg tror ikke rigtig man kan fejle, især fordi den ikke skal bages, så man kan ikke engang brænde den på. Det sværeste er at røre i gryden og undgå at chokoladen og den kondenserede mælk brænder på. Og det er ikke svært. Nåh nej, det aller sværeste er at VENTE på at kiksekagen er helt kølet ned. Og her taler vi 3-4 timer. Det synes jeg var lidt hårdt. Men åh, hvilken belønning bagefter! Herhjemme er vi fans! Vi fik et stykke i går eftermiddags og så igen et stykke i formiddags. Mon ik vi når ét mere senere i dag? Det er jo trods alt weekend;)

Kondenseret mælk i stedet for palmin

Forskellen på den her kiksekage og så den vi fik i 80’erne er bl.a, at palminen og æggene er skiftet ud med kondenseret mælk og så er der selvfølgelig brugt rigtig chokolade i stedet for kakaopulver. Justeringer, der kun gør den mere lækker, synes jeg. Opskriften er tyvstjålet her fra og det eneste jeg har lavet om på er pynten på toppen!

This error message is only visible to WordPress admins

Error: The account for needs to be reconnected.
Due to recent Instagram platform changes this Instagram account needs to be reconnected in order to continue updating. Reconnect on plugin Settings page

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Klassisk Kiksekage

Den klassiske Kiksekage med masser af sprødhed fra vanillekiksen og sødhed fra chokoladen. Opskriften er uden palmin og æg men med kondenseret mælk i stedet.

Ret Kage
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 3 timer
Samlet tid 3 timer 20 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 300 gram mørk chokolade, hakket
  • 1 ds kondenseret mælk
  • 1 stang vanille
  • 30 gram smør
  • 1 pakke firkantede vanillekiks (ca. 25 stk)
  • 2 spsk drys, eksempelvis frysetørrede hindbær, kakaonips eller lign.

Sådan gør du

  1. Beklæd en rugbrødsform med film eller bagepapir.

  2. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud af den.

  3. Hæld alle ingredienserne op i en gryde og lad blandingen smelte under svag varme. Sørg for at røre rundt hyppigt, så det ikke brænder på. 

  4. Når blandingen er helt smeltet og flydende, hælder du et tyndt lag i bunden af rugbrødsformen. Herefter putter du et lag kiks på, herefter chokoladeblandning og sådan fortsætter du. Slut af med et lag chokolade og drys evt. pynt på.

  5. Dæk kiksekagen til, sæt den i køleskabet og vent minimum 3 timer før du tager den ud. 

  6. Lad gerne kiksekagen stå fremme i ca 15 minutter før du skærer den ud. Sådan får du de pæneste stykker. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.